Fedtet hud – kost og gode råd

Kost og livsstil spiller en stor rolle i forhold til fedt produktion i huden. Fedtet hud kan i mange situationer forårsage bumser på hagen, panden, kvinder og næsen. Her kan du læse om gode råd til at fjerne bumser og hvilke kostvaner der er gode for at få bugt med fedtet hud.

Kostråd til at undgå fedtet hud

Det kan være irriterende at have fedtet hud og mange bumser på hagen eller andre steder i ansigtet. Du har helt sikkert prøvet at trykke og presse dine bumser ud, men hvordan fjerner man bumser på den sikre måde? Det kan du læse mere om i denne artikel, men først vil vi give dig et par simple kostråd du kan følge, for at undgå meget fedtet hud og bumser på hagen.

Selvom fedtet hud mest skyldes din hudtype og miljøet du omgås i, så har mad også en effekt på din huds tilstand. Her er et par råd til hvad du trygt kan spise og hvilke fødevarer du bør undgå:

De gode:

Agurk
Agurk

indeholder 95 % vand, hvilket gør at den fugter din hud og renser den for toksiner og olie. Det er ikke uden grund at agurker er et hit indenfor hjemmelavede ansigtsmasker.

Citrusfrugter
Citrusfrugter

appelsiner, lime, grapefrugter og ananas har udrensende egenskaber. C-vitamin, som der er et højt indhold af i disse frugter, er kendt for at rengøre huden for overskydende olie og toksiner. Så vil du undgå de irriterende bumser på hagen, panden eller på næsen, så sørg for at få flere citrusfrugter på menuen.

Væske
Væske

er noget af det bedste til at undgå uren og fedtet hud. Drik juicer og vand og spis masser af suppe, for at undgå overproduktion af olie i din hud.

Grønne grøntsager
Grønne grøntsager

de er fyldt med fibre, som hjælper med at udskille olie og fedt fra din krop. Grønne grøntsager har et minimalt indhold af olie og fedt, så de er ideelle til dig der vil undgå fedtet hud.

Koldtvandsfisk
Koldtvandsfisk

er fyldt med de gavnlige omega-3 fedtsyrer, som er det sunde fedt. De hjælper din krop med at slippe af med toksiner og gør desuden din hud blød og fugtgivet.

De knap så gode:

Stegte chips
Stegte chips

chips og andre snackprodukter stegt i olie, indeholder mættet fedt, hvilket kan give dig fedtet hud og bumser på hagen hvis det indtages i større mængder. Læg chipsene på hylden og skift dem ud med noget frisk frugt i stedet. Det er bedre både for din hud og dit helbred.

Fedt rødt kød
Fedt rødt kød

det mættede fedt i nogle typer rødt kød kan gøre at huden overproducerer olie og du dermed får fedtet hud. Gå efter kød med mindst mulig fedtkant. Kylling er også et godt alternativ.

Mælkeprodukter
Mælkeprodukter

ost, mælk, yogurt, smør, fløde osv. er meget fede og kan få din hud til at producere mere olie. Kan du ikke undvære mælkeprodukter, så prøv at hold dig til mager yogurt og produkter med lav fedtprocent.

Chokolade
Chokolade

hvis det er den lyse af slagsen, så gør den desværre ikke noget godt for din hud. Rå kakao kan være godt i sig selv, men når det er blandet med mælk, sukker og andre fede ingredienser, er det kun med til at give dig fedtet hud. Hold dig til den mørke chokolade og helst med en kakaoprocent over 70.

Det er vigtigt at huske at der er forskel på fedt i madvarer. Næsten al mad og snacks der er forarbejdet, såsom chips og pommes fritter er fyldt med det mættede fedt, som ikke gør nogen gavn for din krop eller hud. Derimod er det fedt som findes i f.eks. nødder og fisk med til at holde din krop sund og give dig en pæn hud.

Hvordan fjerner man bumser?

Du tænker måske at det er åbenlyst hvordan man fjerner bumser. Man tager da bare to fingre og trykker på hver side indtil den springer, ik? Nej – dette er næsten det værste du kan gøre. Har du fedtet hud og mange bumser på hagen, kinderne eller i panden, så er det vigtigt at du undgår at pille unødvendigt i dem eller trykke dem uden forberedelse. Det bedste du kan gøre, er at lade dem være eller bruge de rigtige produkter mod akne. Men kan du virkelig ikke holde fingrene fra dem, så er det vigtigt at du forbereder huden grundigt først. Sørg for at du afrenser huden grundigt og derefter lægger en maske eller sidder med ansigtet over damp, for at åbne porerne. Først herefter er det okay at trykke dem. Når du er færdig, så slut af med en god toner og en plejende creme for at lukke porerne igen. Fedtet hud behøver ikke at være et problem, det handler blot om at du bruger de rigtige produkter for din hudtype og tænker over hvad du spiser og husker at drikke masser af vand hver dag.

Andre interessante artikler

Del med