Luft i maven – Flatulens
Luft i maven er helt normalt og en tilstand som alle personer oplever. Nogle personer plages dog i højere grad af problemet end andre. Denne tilstand består hovedsageligt af overproduktion af luft i tarmene – også kaldet flatulens. Flatulens kan beskrives som en blanding af kropslige gasser, der opstår som biprodukter af den kost og væske vi indtager på daglig basis. De kropslige gasser nedstammer fra tyktarmen og frigives fra endetarmen sammen med kuldioxid. Behovet for at slippe af med luft fra munden (bøvs) eller fra tarmen (prut) kan opstå på et hvert tidspunkt og i mange tilfælde er timingen ikke særlig god. Dette kan eksempelvis være midt i et vigtigt møde, i køen i supermarkedet blandt mange andre mennesker osv. Selvom luft i maven og oplevelsen af at maven rumler er fuldstændig naturligt betragtes det stadig som en pinlig og flov oplevelse.
Hvorfor prutter man? Mennesket udskiller i gennemsnit tarmluft 10 gange om dagen. Nogle personer har dog et kronisk et højere niveau af luft i maven end gennemsnittet og det er ofte disse personer, som bliver særligt generede af tilstanden, hvilket i værste tilfælde kan have stor indflydelse på selvtilliden og det sociale liv. Desuden forårsager tilstanden for disse personer ofte kortvarige og intense mavesmerter.
Symptomer på luft i maven
Symptomerne på luft i maven er som regel alment kendte, da langt de fleste af os oplever dem på en regulær basis.
- Luftafgang: Når man enten frivilligt eller ved et uheld kommer til at slippe en vind. Dette kan både være i form af bøvser, men også som prutter.
- Smerter: Hvis man ikke kommer af med sin luft i maven kan man opleve skarpe og trykkende smerter eller kramper i maven. Smerterne kan opstå overalt i maven, og kan hurtigt ændre placering. Smerten kan også føles som et pres i maven. I nogle tilfælde er smerten så voldsom at man tror der er grund til bekymring. Luft i maven er før blevet misfortolket som hjerteproblemer eller blindtarmsbetændelse.
- Oppustethed: Luft i maven kan få dig til at fremstå meget oppustet, og det kan blive nødvendigt at tage løsere tøj på, eller knappe bukserne op.
Årsager til luft i maven
Overproduktion af luft i maven har en tæt relation til en overbeholdning af kuldioxid i kroppen. Personer med en tendens til indtag af store mængder af kulsyreholdig væske har øget risiko for at udvikle uro og luft i maven. Typisk forbindes forekomsten af overdreven luft i maven med typen og indtagelsen af de fødevarer og væske, der føres ind i kroppen i løbet af dagen. Hvis maden ikke tygges ordentlig før den sluges er der en risiko for et ekstra indtag af luft, hvilket resulterer direkte i øget luft i maven. Ved indtagelse af fødevarer som tyggegummi og bønner, eller ved rygning, er der ligeledes forøget risiko for at indtage for meget kuldioxid, hvilket resulterer i flatulens. Generelt synker du luft hver gang du enten spiser eller drikker, og denne luft ender i tyktarmen, hvor den bliver til luft i maven.
Den primære årsag til luft i maven er dog ikke måden, hvorpå du indtager din kost, men derimod hvilken type fødevarer din daglige kost består af. Kulhydrater er særdeles svære for kroppen at fordøje. Desuden forøger de også mængden af bakterier i tyktarmen og stimulerer dermed mængden af de ildelugtende gasser, der fører til forøget luft i maven og kraftig lugt i forbindelse med flatulens. Gasserne i tyktarmen opstår som følge af de naturligt forekommende bakterier i tyktarmen, hvilket også kaldes tarmfloraen. Mere præcist sker det når forgæringsprocessen finder sted og bakterierne nedbryder de kulhydrater, som ikke er blevet optaget i tyndtarmen. Plantefibre i grøntsager er særligt svære for fordøjelsesenzymerne i tyndtarmen at nedbryde.
De værste syndere når det kommer til luft i maven, er desværre mad der bliver anset for at være sund. Det vil sige at madvarer som frugt, grøntsager, korn, bønner og ærter giver mere luft i maven. Dette skyldes et højt fiberindhold.
Andre grunde til luft i maven
Udover de ovenstående grunde, kan du her se de mindre kendte grunde til luft i maven.
- Forstoppelse: Denne lidelse kan gøre det svært at komme af med din luft i maven, og fører derfor til ubehag og oppustethed.
- Overfølsomhed mod fødevarer: Nogle personer oplever at deres problemer med luft i maven er værre efter indtag af bestemte fødevarer, såsom mælkeprodukter. Dette kan være fordi din krop ikke kan nedbryde laktosen i mælkeprodukterne, og du er laktoseintolerant. En overfølsomhed overfor gluten kan have samme effekt, og dermed give luft i maven, diarré og vægttab.
- Kunstige sødemidler: Det er meget muligt at du har luft i maven grundet det kunstige sødemiddel, sorbitol, som findes i mange madvarer, tyggegummi og slik.
- Afføringsmiddel: Længerevarende brug af afføringsmiddel eller medicin som giver forstoppelse kan bidrage til for meget luft i maven.
- Sygdomme: Der kan også ligge flere forskellige sygdomme bag dine problemer med luft i maven. Disse kan være irritabel tarm, som ikke er farligt, men meget generende for den pågældende person. I sjældne tilfælde kan luft i maven også være tegn på mere alvorlige tilstande, men dette er undtagelsesvis.
- Antibiotika: Denne medicin kan forstyrre tarmens naturlige bakterieflora og give luft i maven
Gode råd mod luft i maven
Selv om du ikke er i stand til at undgå at trække luft, mens du indtager din daglige kost og væske, er der stadig adskillige metoder til at reducere luftproduktionen og mængden af luft i tarmene. Følg de gode råde, så du kan lindre dit ubehag, samtidig med at du ikke længere bringer dig selv i forlegenhed.
Undgå mad som fremprovokerer luft i maven eller oppustethed
Du er i stand til simpelt at teste, hvilke typer af mad, som udløser flatulens hos netop dig. Følgende fødevarer har generelt en tendens til at stimulere for meget luft i maven, hvorfor det anbefales at starte med at udelukke disse fødevarer fra din kost:
- Bønner
- Ærter
- Løg
- Kål
- Broccoli
- Sukkerfrit slik
- Tyggegummi
- Fuldkornsbrød
- Morgenmadsblandinger
- Mælk
- Is
- Ost
- Kulsyreholdige drikke (øl og sodavand)
Reducer indtaget af fed mad
Oppustethed og luft i maven skyldes i mange tilfælde et for stort indtag af fed mad. Fedtet i maden kan forsinke tiden, hvor maden ligger i mavesækken, hvilket stimulerer følelsen af at være oppustet.
Reducer mængden af mælkeprodukter som en del af din diæt.
Mælkeprodukter med et højt indhold af laktose kan også være skyld i problemer med fordøjelsen og dermed være årsag luft i maven og oppustethed. Du kan tilmed bliver undersøgt for tilstanden laktoseintolerance/laktoseallergi. I tilfælde af, at du er laktoseintolerant anbefales det, at du anvender mælkeprodukter med et lavt indhold af laktose i stedet for mælk. Du kan eventuelt også forøge indtaget af produkter, som hjælper med at fordøje laktose. I nogle tilfælde af stærk intolerance over for laktose er det nødvendigt at fjerne mælkeprodukter helt fra kosten.
Ændringer i din livsstil
Det er ikke kun kosten du kan ændre på for at undgå luft i maven (flatulens). Følgende ændringer i din daglige livsstil kan også betyde store forbedringer i reduktionen af dine daglige gener forbundet med for meget luft i maven.
- Indtag din daglige kost gennem mindre måltider flere gange om dagen
- Tyg maden omhyggeligt og spis langsomt. Finder du dette vanskeligt kan det være en god ide, at tvinge sig selv til at lægge bestikket fra sig mellem hver bid for at sænke tempoet.
- Spis ikke når du er stresset eller nevøs, da dette kan forstyrre fordøjelsen.
- Spis ikke tyggegummi, hårdt slik og undgå brug af sugerør, da nævnte ting forøger indtaget af luft.
- Stop rygning. Rygning af cigaretter forøger indtaget af luft i maven.
Er du meget generet af luft i maven og kombineres dette problem med andre symptomer såsom feber, opkastninger, kraftige smerter, utilsigtet vægttab eller blod i afføringen, bør man kontakte egen læge.
Fjern effektivt luft i maven med Gasolve Relief
Hos ShytoBuy har vi udvalgt produkter af høj kvalitet som middel luft i maven. Vi tilbyder både produkter til at forbedre selve tilstanden flatulens, men også til at slippe af med symptomer i form af ildelugtende prutter. Gasolve Relief™ mod luft i maven er et naturligt produkt specielt designet til at reducere mængden af luft og gas i maven, samt fremme et sundere fordøjelsessytem. En unik formel af aktive naturlige ingredienser går direkte ind og stimulerer kroppens egen evne til bakterieudskillelse. Derudover støttes mavesyren og de aktive ingredienser stimulerer en vedvarende udrensning af kroppen. Alle disse elementer reducerer luft i maven og kan gennem hurtig behandling på mellem 3-5 dage kurere ubehaget ved luft i maven.
Slip af med ildelugtende prutter
Hvis du til stadighed har en tendens til, at dine prutter lugter dårligt tilbyder ShytoBuy en helt unik og revolutionerende måde hvorpå du undgå ildelugtende gasser fra dit tarmsystem. My Shreddies ™ tights til mænd (fås også til kvinder) mod flatulens filtrerer dine ildelugtende prutter og giver samtidig støtte, komfort og diskretion. Denne type af undertøj kommer i flere forskellige varianter og virker ved hjælp af et indbygget Zorflex aktivt kulfilter, som sidder ved dine baller. Dette medfører en effekt, hvor du ikke længere behøver at bekymre dig om lugten af dine prutter, da denne bliver opfanget og neutraliseret i kulfilteret.