Hårtab hos kvinder - Sådan håndterer du det

Det er almen viden, at kemoterapi til behandling af cancer medfører hårtab. Når behandling afsluttes vokser håret altid ud igen.

At hår i hovedbunden falder ud kan skyldes mange forskellige årsager, herunder medicinsk behandling som kemo, problemer i skjoldbruskkirtlen, graviditet, kirurgiske indgreb, feber, jernmangel, blodtab, lyn-slankekure og udsultning.

Disse typer af hårtab går alle under navnet telogen effluvium og vil i de fleste tilfælde vare op til 6 måneder. I nogle tilfælde kan tilstanden dog blive permanent, hvor det er nødvendigt med behandling.

Den anden type af hårtab kendes som Alopecia areata, der er en autoimmun sygdom, hvilket medfører, at større klumper af hår tabes og efterlader pletter i hovedbunden. Denne tilstand er også kendt som pletskaldethed.

Kvindeligt hårtab (også kendt som androgent hårtab) er meget anderledes end de andre typer af hårtab. Denne tilstand betragtes som en genetisk sygdom, hvor op mod 60% af danske kvinder er prædisponerede.

Udviklingen i denne hårtabstype er forskellig mellem kvinder. Nogle bliver ramt når de træder ind i puberteten, mens andre ikke oplever symptomerne før overgangsalderen. Når genetisk alopecia er påbegyndt tabes årligt cirka 5-10% af håret – det meste direkte fra issen.

Et andet problem for de fleste kvinder er, at lægevidenskaben ved meget lidt om sygdommen. Til at starte med vil årsagerne blive betegnet som vejr, graviditet eller stress og du vil få af vide, at håret snart vil vokse ud igen eller at hårtabet bare er ren indbildning.

Ofte overdriver kvinder ikke snak om hårtab. Hvis noget er tilfældet, fornemmer de i stedet problemet som mindre alvorligt, end det reelt set er. Dette skyldes, at hvis man endelig tager sig sammen og søger hjælp, er det meget skuffende at få et svar fra en læge, der siger at man overreagerer.

Kvindeligt hårtab viser sig i startfasen som udtynding af håret i de forreste dele på hovedbunden. Det kan identificeret mest tydeligt i issens midte. Selvom hårtabet er mest udbredt disse steder, kan der også ses gradvis udtynding bag ørerne og baghovedet, der er angrebet mindst.

Flertallet af kvinder, som lider af tilstanden alopecia areata, vil kun lægge mærke til, at de fælder lidt mere end sædvanligt. Først senere opdages det, at håret på issen er præget af udtynding. Man kan ikke stole på, at andre personer lægger mærke til, at du er blevet mere tyndhåret, da det er dig selv som mærker og føler på håret på daglig basis. Hvis du er langhåret kan du måske opdage tilstanden ved, at din hestehale er blevet mindre kraftig.

I begyndelsen forekommer hårudtynding og fældning på uregelmæssig basis. Perioderne varierer mellem 3-6 måneder, hvorefter den kan mindskes i 1-2 år, for så at vende tilbage. Over lang tid vil hårtabs-perioderne gradvist bevæge sig tættere, indtil du fælder kraftigt hele året.

Selv i mere fremskredne hårtabs-tilfælde hos kvinder, er det pågældende område ikke fuldstændig skaldet. Tilmed er din hårgrænse altid bibeholdt.

Kvinder med diagnosen, alopecia areata, bør vide, at det ikke er hendes egen skyld. Med andre ord er det ikke som følge af permanent hårfarvning, føntørring, hårvask, særlige hårprodukter osv. Sygdommen opstår ikke som følge af noget som hovedbunden bliver udsat for.

Ved netop alopecia areata (pletskaldethed) kan årsagen heller ikke defineres som miljø, kost, stress eller følelsesmæssige forandringer.

Bekymringerne omfatter oftest det hår man har tilbage – det er midlertidigt det hår som mangler, der skal danne grundlag for bekymring om hårtab. Håret gror fra hårfollikler (hårsække), der er små fordybninger i hovedbunden. Alle personer fødes med over 2 mio. Hårsække spredt på hele kroppen. Cirka 100.000 befinder sig i hovedbunden.

Efter barnet kommer til verden, bliver der ikke dannet nye hårsække. Ret faktisk mister mennesket et bestemt antal af hårsække hvert eneste år. Den individuelle hårsæk har kapacitet til at skabe et bestemt antal hår i løbet af livet. Det er dermed her roden til hårtab findes. Bunden af hårsækken er det sted, hvor hårets liv eksisterer.

Dine hårsække er ikke forsvundet, hvis du lider af alopecia areata. De befinder sig i stedet i en miniaturiseringsproces, hvor der udelukkende bliver produceret fine, korte hår. I starten vil kun få hårsække være angrebet, men efterhånden bliver flere af hårsækkene mindre.

Hårets udseende kan betragtes som et genetisk lotteri, som eksempelvis definere hårfarve, om dit hår er krøllet osv. Samme lotteri afgør, hvor lang tid produktionen af hår fortsætter og dermed om du ender op med hårtab. Alopecia areata kan deraf i høj grad bebrejdes dine forældre – også selvom dine søskende eller de selv ikke har synlige tegn på et eventuelt hårtab.

Hårtabet skyldes ikke enkelte gener. Forskere pointerer, at det i stedet omhandler mindst fem gener. Det er kombinationen af disse gener, der afgør om du er blandt de personer, som udvikler alopecia. Derudover har det også indflydelse på udviklingen af sygdommen, samt hvor alvorlig hårtabet i sidste ende vil være.

En ting forskere med sikkerhed slår fast er, at hårtab som alopecia areata opstår, når kvinder med en arvelig prædisposition eksponeres for androgener. Dette er hormoner, der har negativ indflydelse på de celler i hårsækkende, som er kritiske for hårvækst.

Androgener er direkte skyld i miniaturiseingen over for modtagelige hårsække hos kvinder, som har en arvelig prædisposition til alopecia areata. Angrebne hårsække vil gradvist fremstå mindre indtil det punkt, hvor de ikke længere er i stand til at producere hår.

Over en længere periode betyder denne proces, at angrebne hår bliver kortere, tyndere og mindre, end de hår som de erstatter. De hår som findes på toppen af hoveden (issen) er følsomme for androgener i højere grad end hår på eksempelvis baghovedet. Dette forklarer dels det hårtabsmønster, der tegner sig over issen ved alopecia areata.

Personer med dermatologiske problemer, såsom psoriasis, acne eller eksem er i mange tilfælde helt opsatte på at starte med medicinsk behandling. Det forholder sig anderledes med hårtab, hvor kvinder let kan vente ½-1 år med at søge hjælp. Undervejs i denne periode bortforklares hårtabet eksempelvis med stress, vejr, sygdom eller hormonelle forandringer.

Den første periode er helt afgørende. Des tidligere korrekt behandling påbegyndes, des bedre vil du opleve, at det langsigtede resultat bliver.

De tre mest centrale målsætninger i forbindelse med hårtab er, at standse videreudviklingen af sygdommen, skjule hårtab og stimulere ny hårvækst. Langt de fleste behandlingstyper opfylder kun 2 ud af 3 målsætninger.

Minoxidil stimulerer ny hårvækst, men stopper ikke den langsigtede videreudvikling. Minoxidil eksisterer både i lotion- og skumform, hvor det påføres din hovedbund direkte.

Minoxidil fås i håndkøb. Det er også muligt at få tildelt receptpligtig minoxidil i tabletform, men det er en mere kompliceret behandling, der medfører en risiko for øget hårvækst på andre steder af kroppen.

Kosttilskud, der sætter en stopper for den androgene hormoneffekt (DHT-blokkere) – eksempelvis Foligain – er i stand til at stoppe videreudviklingen og muligvis stimulere øget genvækst hos kvinder. De kan tages alene, men også i kombination med minoxidil.

Forskning viser, at hårtab stoppes hos over 90% af kvinder, som indtager anti-androgener, samtidig med at 30-40% oplever genvækst i håret. Det skal understreges, at kvinder ikke må blive gravide under behandling med anti-androgener. Denne behandling er i øjeblikket under udvikling, så indtil da er minoxidil det bedste klinisk beviste alternativ.

Oplever du hårtab, så vær sikker på at du søger behandling tidligst muligt i processen, da det er en del lettere at forhindre hårtab end at få håret til at vokse ud igen.