Hvad er årsagerne til grå hår?

Vores hår vil uundgåeligt blive gråt på et eller andet tidspunkt, men er der noget, vi kan gøre for at hjælpe? Ved at forstå årsagerne til de grå hår hos både mænd og kvinder, er vi allerede nået langt i forhold til at forsinke processen. Læs videre og lær om årsagerne til grå hår og nogle interessante facts om, hvordan du kan håndtere det.

Hvad får dit hår til at blive gråt?

Hver eneste individuelle follikel har et pigment kaldet melanin. Det er et naturligt kemikalie, der giver håret dets farve. Når vi bliver ældre og grundet andre livsstilsfaktorer, kan melanin cellerne begynde at dø.

Dette resulterer i, at de nye hår, der vokser ud, er lysere, og med tiden bliver de grå. Når en bestemt follikel stopper med at producere melanin, kan den ikke længere lave farvet hår igen. Det er grunden til, at du måske ser nogle få hårstrå her og der (selvom du hiver dem ud), og med tiden kommer der flere og flere.

Hvad er årsagerne til grå hår?

Den mest almindelige årsag til grå hår er alderdom, og derfor er det uundgåeligt, at vi alle vil få grå hår på et eller andet tidspunkt i vores liv. Der er også mange andre faktorer, der kan spille en rolle i processen og slå melanin-cellerne ihjel hurtigere. Disse inkluderer:

Stress

Selvom stress ikke direkte giver dig grå hår, som mange mennesker tror, så kan det få dit hår til at fælde tre gange så meget som normalt, og dette hår kan gro tilbage gråt.

Genetik

Genetik spiller en stor rolle for dit hår, og det er højst sandsynligt, at hvis dine forældre eller andre familiemedlemmer fik grå hår på et bestemt tidspunkt, så vil du formentlig følge med.

Rygning

Rygning påvirker hele kroppen, og det siges, at rygere er 2 ½ gange mere tilbøjelige til at få grå hår, inden de fylder 30, sammenlignet med ikke-rygere. Det kan også få de grå hår til at se gule ud.

Race

I gennemsnit får forskellige racer gråt hår på forskellige tidspunkter. Hvide mennesker begynder generelt at få grå hår i midten af 30’erne, asiater i deres sene 30’ere, og afrikanere i midten af 40’erne.

Underskud af Vitamin B12

Dette vitamin hjælper produktionen af røde blodceller og kommer oftest fra animalske kilder som fx kød, æg og mælkeprodukter, så det er almindeligt at være i underskud, hvis du er vegetar eller veganer.

Sygdomme

Desværre kan mange sygdomme være skyld i forekomsten af grå hår, fx problemer med skjoldbruskkirtlen, bestemte tumorer og vitiligo, der ødelægger de celler, der danner pigment i hovedbunden.

Alopecia

Denne almindelige tilstand får dit hår til at falde ud, for det meste i klumper. Det kan se ud som drastisk grånende, da det tilbageværende hår normalt er gråt eller hvidt.

Sådan plejer du gråt hår naturligt

Hvis du ikke vil skjule de grå hår, kan du stadig pleje dem! Gråt hår er ofte mere tørt end normalt, så hårolier og hårkure kan hjælpe med at bekæmpe udseendet af kedeligt gråt hår og hjælpe med at bringe dit hår tilbage til live.

Du kan også bruge et kosttilskud til gråt hår, der indeholder naturlige ingredienser, der er designet til at støtte hår-pigmentet og nære hårstråene indefra, så de kan blive ved med at se sunde og skinnende ud. Hvis du gerne vil forbedre farven på de grå hår og mere ligne en sølvræv, så kan en shampoo med lilla toner være en perfekt løsning.

Sådan skjuler du grå hår

Først og fremmest, hvis du kun har et par grå hår her og der, kan du prøve at dække dem til eller skjule dem. Hvorfor prøver du ikke at gå med en ny hat eller få en ny frisure? Du kan også prøve at farve dit hår for at skjule de grå. Du kan besøge frisøren, eller du kan bruge en af de mange hjemmefarver, der kan købes, fx en af dem, der er specielt designet til at tackle grå hår.

Del med