Hvordan stilles diagnosen på ringorm

For at kunne stille diagnosen på ringorm, må vi først informere om, hvad ringorm er. Ringorm er, modsat de mange myter, en svampeinfektion i huden. Det har altså ikke noget med orm at gøre. Grunden bag navnet er infektionens udseende. Infektionen er karakteriseret ved udslet og kløe, og den typiske svampeinfektion ligner en rød ring, med "normal" hud i midten. Deraf navnet ringorm. Infektionen er en ufarlig svamp på huden, som dog bør behandles for at undgå yderligere smitte. Infektionen blev tidligere kaldet skurv, men bibeholder sin medicinske titel dermatofytter. Hudsvamp inddeles normalt i 3 kategorier: jord, dyr og menneskesmitte. Infektionen er oftest forekommet ved smitte af dyr, men smitter som sagt også fra person til person. Ønsker du at læste mere om myterne og fakta ved ringorm, kan du her læse 10 Myter og Fakta om Ringorm

Ringorm opstår primært igennem smitte af dyr, såsom hunde, katte og andre pattedyr som er smittet med ringorme. Dyr kan sagtens have usynlig svamp på uden, som stadig kan smitte mennesker, idét svampeinfektionen i huden stadig er intakt. Typisk er landmænd og dyrlæger særligt udsat for ringorm, idet de omgås smittefaren dagligt. Ydermere kan svampen smitte igennem genstande, som er blevet berørt af personer med smitten.

De typiske symptomer ved ringorme er et ringformet rødt og skællende udslet, med "normal" hud inden i. Som følge af svampeinfektion i huden kan ringen brede sig og langsomt blive større og større. Udslettet er let kløende, og der kan være flere ringe som del af udslettet, som kan overlappe hinanden. Generelt bør du være opmærksom på ringorm, hvis infektionen ikke forbedres indenfor et par uger. Hvis du oplever ringorm i neglene, bliver neglene tykkere, misfarvede og de begynder typisk at flække og blive flossede. Bliver du ramt af ringorm i hovedbunden vil du kunne opleve skaldede pletter og hvad der minder om røde bumser.

Din læge vil diagnosticere ringorm ved at gennemgå din hud og muligvis bruge ultraviolet lys til at gennemse din hud i det potentielt smittede område. Det ultraviolette lys bruges for at få svampen til at lyse op og blive mere synlig. Er du inficeret, vil svampen lyse let op og behandlingen kan derefter starte effektivt. Normalt er ultraviolet lys ikke særlig brugbart til at diagnosticere tinea(ringorm), med undtagelse af to svampearter, netop microsporum canis og audouinii. I tydelige tilfælde, hvor de røde plamager og ringe er synlige, er en fysisk eksamination alt hvad der skal til, for at få stillet diagnosen. Er du ikke ramt af en tydelig infektion, kan lægen diagnosticere ringorm igennem en række tests, herunder de mest normale:

• Vævsprøve: Din længe vil tage en vævsprøve og sende det til et laboratorium for at få det tjekket for svamp.
• KOH test: Din læge kan foretage en KOH test, hvor en smule kaliumhydroxid blandes med et lille afskrabet stykke inficeret hud. Kaliumhydroxiden dræber de normale hudceller, og efterlader kun svampecellerne urørt. Derved kan lægen lettere se svampecellerne i et mikroskop.

Din læge vil muligvis anbefale dig forskellig håndkøbsmedicin. Dog er der også gode muligheder for at behandle ringorm med hjemme remedier. Vi anbefaler at behandle ringorm med håndkøbsmedicin, da dette har vist sig mest effektivt på sigt. Hvis du vil vide mere, kan du læse om behandling af ringorm i håndkøb her.

Bliver du diagnosticeret med ringorm, vil lægen anbefale dig følgende:

• Undgå tøj der irriterer det inficerede område
• Vask helst sengetøj og tøj hver dag under sygeperioden
• Rengør regelmæssigt din hud og sørg for den er tør

Har du kradset meget i din hud under infektionen, kan du udvikle store sår. Hertil kan din læge udskrive antibiotika for at behandle potentielle bakterieinfektioner i din hud.