Julen er i dag en kristen højtid. Men traditionen med at holde en fest i løbet af december for at fejre vintersolhver går faktisk langt tilbage – længe før kristendommen kom til Danmark. Dengang kaldte man festlighederne for jól.

Selvom der i århundreder blev gjort ihærdige forsøg på at omdøbe festlighederne til Kristmesse, har vi stadig holdt fast i ordet "jul" som betegnelse for vinterens store fejring.

Ordet "jul" eller "jól" findes kun i flertalsform og kan oversættes til fester, hvilket understreger, at det handler om en festperiode eller en række festligheder.

Selv i dag består julen ofte af mange fejringer, såsom julefrokoster og familiesammenkomster gennem hele december måned.

Julen havde i starten ikke så meget med kristendommen at gøre.

I Norden fejrede folk jul længe før, de hørte om Jesus’ fødsel. Allerede i 600-tallet blev der holdt jul i Danmark.

Selve ordet "jul" stammer fra vikingetiden og er et flertalsord, som betyder "festerne". Dengang var julen en midvinterfest – altså en fest midt på vinteren.

Vikingerne fejrede ikke jul på samme måde som i dag; de "drak jul." Der blev drukket øl til den helt store guldmedalje, og vikingerne holdt juleblót, en offerfest, hvor de hyldede de nordiske guder.

Ved juletid ofrede vikingerne køer og kalve til guderne, og herefter drak de alkoholfor at ære dem. Blót og druk blev set som vejen til at sikre frugtbarhed og en god høst – eller held i fremtidige togter.

I middelalderen begyndte man at markere julen som en kristen højtid. Kirken ønskede, at julen skulle fejres til minde om Jesu fødsel.

Kirkens folk forsøgte samtidig at ændre det hedenske ord "jul" til "kristmesse." I England lykkedes det, og derfor kaldes julen der i dag for "Christmas." Men i Norden holdt man fast i den oprindelige jul med festligheder, druk og masser af mad.

For at gøre festlighederne mere afdæmpede indførte kirken i Danmark julefred omkring år 1100. Julefreden gjaldt fra den 25. december til Helligtrekonger (den 6. januar).

Denne 12-dages periode blev kendt som "Juletylvten" og blev betragtet som en hellig tid, hvor alle skulle holde fred.

Selvom vi i dag i Danmark fejrer juleaften med gaver og et festmåltid den 24. december, er det ifølge kirken Jesu' fødselsdag den 25. december.

Derfor er den 25. december også den store festdag i folkekirken.

Da juletræet blev en del af juletraditionerne i Danmark, fandt man ud af, at det var hyggeligt at tænde lysene på træet aftenen før. På den måde blev den 24. december langsomt til en festaften.

Det hænger også sammen med en gammel kristen skik, hvor man forberedte sig på kirkens store festdage ved at samles natten inden selve festdagen.

Siden 300-tallet har kristne fejret Jesu fødsel omkring vintersolhverv. Både i Romerriget og Danmark blev denne fejring til en kristen højtid, som overtog pladsen fra den gamle solhvervsfest. I Danmark overtog den kristne jul også navnet fra den hedenske fest, som vikingerne kaldte "yule" eller "jol."

For vikingerne var yule deres nytårsfejring, og da kristendommen kom til landet, blev juledag derfor betragtet som årets første dag. Først i 1575, med en kalenderreform, flyttede man nytåret til 1. januar, men danskerne holdt længe fast i at fejre nytåret ved juletid.

Omkring midten af 1500-tallet blev juletiden regnet fra den 21. december og tre uger frem. I denne periode blev der erklæret julefred i landet, hvilket betød, at man kun måtte udføre det mest nødvendige arbejde, og eventuelle stridigheder skulle lægges til side.

Den officielle fejring af Jesu fødsel finder sted juledag, den 25. december, som tidligere blev kaldt "Kristmesse" – ligesom det engelske "Christmas". I gamle dage afholdt man julegudstjenesten om natten til juledag.

Det var først i 1992, at den 24. december blev en officiel gudstjenestedag i Danmark. Men allerede fra begyndelsen af 1900-tallet blev det populært at tage forskud på julefejringen og gå i kirke juleaften.

Juletræet, som vi pynter og danser rundt om i dag, kan spores helt tilbage til 1500-tallets sydlige Tyskland. I byer som Bern, Freiburg og Strasbourg blev juletræet hurtigt populært, især blandt det velstående borgerskab, og derfra bredte skikken sig gradvist op gennem Tyskland og videre til andre lande.

I Danmark blev det første juletræ tændt på godset Holsteinborg i 1808, og i 1811 blev det første offentlige juletræ introduceret i København, hvor det vakte stor opsigt på Ny Kongensgade.

Traditionen bredte sig hurtigt uden for hovedstaden til herregårde og præstehjem, og vi ser desuden juletræet dukke op i litteraturen, eksempelvis hos H.C. Andersen og Johan Krohn.

Omkring år 1900 blev juletræet almindeligt i danske hjem, men oprindelsen til traditionen går faktisk længere tilbage: Allerede i 1441 satte man i Livonien (nutidens Letland og Estland) grantræer op på markedspladser i Riga og Tallinn. Det første pyntede juletræ i offentligheden kom i 1510 også fra Riga.

De tidlige juletræer blev pyntet med små gaver, som kunne være honningkager, sukkerstokke og chokolade. Efterhånden blev gaverne så store, at man måtte lægge dem under træet. For mange var det dog en økonomisk udfordring at anskaffe et juletræ, og som et alternativ pyntede nogle deres koste med grene og hjemmelavet dekoration. Først i tiden før 2. Verdenskrig blev juletræet mere tilgængeligt for den brede befolkning.

Pynten på træet har også udviklet sig gennem tiden. Julekugler blev inspireret af æbler, klokker kom fra kirkens symbolik, og guirlander, fugle, stjerner og engle blev populære dekorationer. Levende lys på træet er en tradition, men i 1882 blev det første elektrisk oplyste juletræ præsenteret i New York. I dag vælger mange dog elektriske lys af sikkerhedsmæssige årsager, selvom levende lys stadig er populære.

Dansen om juletræet, som vi kender fra den danske juleaften, er en nordisk skik. Inspireret af gamle traditioner om at danse omkring frugtbarhedssymboler er denne tradition i dag en fast del af danske juleaftener, hvor man hånd i hånd synger klassiske julesange.

Selvom man godt kunne få tanken, at det at give gaver, danse rundt om juletræet eller at spise and juleaften er en af de ældste juletraditioner, så er det ikke tilfældet.

Den ældste juletradition kan nemlig spores helt tilbage til hedensk tid, længe før kristendommen kom til Danmark. I historiebøgerne kan man læse om festlige drikkegilder, og om den norske konge Harald Hårfager, der "drak julen ind". Derfor er julefrokoster og store måltider med masser af mad og alkohol nogle af de ældste juletraditioner, som vi har i Danmark.

Julen nærmer sig med hastige skridt. Og selvom juleaften og december måned ofte handler om at give, så er selvforkælelse i julen mindst lige så vigtigt.

Netop derfor har vi her hos ShytoBuy lavet vores juletilbud, hvor du kan købe forskønnende julegaver "Fra mig til mig" for at forkæle dig selv lidt ekstra.

Fra den 5. - 22. december kan du købe mysmile-tandblegningssæt med 150 kroners rabat eller spare hele 100 kroner på vores lækre gua sha-sæt med faceroller (der er frit valg mellem rosakvarts og jade).

mysmile-sættet er perfekt til tandblegning hjemme, og giver resultater efter første behandling.

Vi har to gua sha-sæt med faceroller og C-vitamin-serum (et lavet af rosakvarts og det andet lavet af ægte jadesten), som begge bidrager til lymfedrænage, at reducere hævede øjne, mørke cirkler og rynker.