6 fødevarer at undgå under din urinvejsinfektion behandling

En urinvejsinfektion kan være en ubehagelig oplevelse, og da mindst 50-60 % af alle kvinder får mindst en urinvejsinfektion i sit liv, er det et ret almindeligt problem. Urinvejsinfektioner opstår, når bakterier kommer ind i urinrøret og passerer igennem til blæren. Dette kan føre til mange uønskede symptomer som fx smerte ved urinering, kramper og blod i urinen. Selvom urinvejsinfektioner nu er nemme at behandle, kan det tage noget tid. Så hvis du er i behandling for en urinvejsinfektion, er her 6 fødevarer, du skal undgå.

1. Koffein

Selvom det kan være svært at opgive din morgenkaffe, er det vigtigt, hvis du døjer med en urinvejsinfektion. Koffein kan irritere blæren og kan endda forværre symptomerne på en blærebetændelse. Så mens du er i behandling for en urinvejsinfektion, kan du prøve at skifte din morgen te- eller kaffe ud med en frugtig urtete eller vælge decaf. Hvis du virkelig ikke kan opgive din morgen koffein, kan du prøve at holde dig til 1 kop om dagen.

2. Syrlige frugter

Selvom frugt er gavnligt for din diæt, når du lider af en urinvejsinfektion, er der nogle frugter, du skal passe på med. Syrlige frugter som fx citroner, appelsiner, grapefrugter og tomater (ja, det er en frugt!) kan gøre dine symptomer værre, da det høje syreindhold kan forårsage irritation. Du skal også undgå frugtjuicer lavet af disse, og ja, det gælder også for cocktails. Bare rolig, der er stadig mange andre friske frugter, du kan nyde!

3. Alkohol

Alle former for alkohol, som øl, vin og spiritus, kan irritere blæren og forværre en urinvejsinfektion. Hvis det ikke er en god nok grund til at lade være med at tage på pub, er der også endnu en grund til at undgå alkohol under en urinvejsinfektion behandling. Når du har en urinvejsinfektion, er det vigtigt, du indtager rigeligt væske. Det holder dig hydreret, og det hjælper samtidig med at skylle uønskede bakterier ud af urinrøret. Når du drikker alkohol, dehydrerer du kroppen, og det er ikke den type væske, du har brug for til udrensning af systemet.

4. Stærk mad

Krydderier og chili er en god løsning på at tilføje noget smag til dine måltider, men de er ikke så gavnlige, når du prøver på at behandle en urinvejsinfektion! Stærk mad irriterer blæren og forværrer symptomerne på en urinvejsinfektion, så det skal undgås, indtil din infektion er væk. Prøv at vælge en mildere karry og undgå at tilføje jalapenos til din pizza for nu. Dette betyder dog ikke, at du skal undgå alle krydderier og smage i dine måltider, kun dem, der gør maden stærk.

5. Drinks med brus

Drinks med brus er kendt for at irritere blæren generelt, så det kan kun blive værre, når du har en urinvejsinfektion. Den værste form for drinks med brus er dem, der også indeholder koffein og citrussmag, fordi de som sagt kan gøre dig mere modtagelig for irritation. Så i stedet for at række ud efter en dåse med din yndlings cola med koffein eller lemon-lime drik, kan du gå efter en lækker squash (med frugter uden syre) eller måske bare vand. Hvis du virkelig har lyst til en drink med brus, kan du i det mindste gå efter en uden koffein.

6. Kunstige sødemidler

Selvom kunstige sødemidler er et sundt alternativ til sukker for dem, der foretrækker deres kaffe med tre skefulde sukker, kan det rent faktisk forværre symptomerne på din urinvejsinfektion. Når du prøver at fjerne dem midlertidigt fra din kost, indtil din behandling er slut, kan du i stedet skifte til normal rørsukker. Hvis du stadig foretrækker et sundere alternativ, hvorfor så ikke prøve kokossukker? Du kan også prøve på at eliminere det fuldkommen - hvis du ikke drikker te eller kaffe i et stykke tid, har du alligevel ikke så meget brug for det!

Oversigt

Det er ikke sjovt nogen af have en urinvejsinfektion, så hvis du gerne vil pleje din krop og gøre, hvad du kan for at fremskynde helingsprocessen, skal du undgå disse 6 fødevarer. Selvom det måske kan være svært for nogen, specielt dem der elsker sin morgenkaffe eller en drink på en fredag aften, så husk på, at det kun er midlertidigt, mens din urinvejsinfektion behandles. Du kan snart gå tilbage til at nyde dine yndlings fødevarer! Hvis du vil give din krop et ekstra boost og virkelig bekæmpe infektionen, kan du også prøve et naturligt tilskud mod urinvejsinfektioner for at beskytte din krop endnu bedre.

Andre interessante artikler

Anbefalede Produkter

Del med