Den 14. februar er bekendt Valentinsdag, som handler om at pleje sit forhold. Med det i tankerne giver vi dig 5 gode råd til, hvordan du og din partner kan få en uforglemmelig dag i kærlighedens tegn, som I uden tvivl vil tænke tilbage på med gode (og frække) minder.
Efter et stykke tid i det samme parforhold er det helt normalt, at der går for meget hverdag og torskerogn i den. Du glemmer måske at prioritere at sætte tid af til din partner i en hektisk og stresset hverdag med karriere, børn og huslige pligter. Og hverdagens tummerum kan hurtigt få gnisten og lysten i et parforhold til at forsvinde.
Derfor er det vigtigt at arbejde på at få mere intimitet og nærvær ind i dit forhold, og her kan en fræk date i parforholdets og kærlighedens tegn på Valentinsdag være det perfekte startskud på at holde gnisten ved live. Efter I har sørget for, at børnene bliver passet hos bedsteforældre eller venner, kan du gøre brug af vores 5 gode råd til, hvordan I kan fejre Valentinsdag sammen, så I får en uforglemmelig aften i kærligheden og lystens tegn.
1. Romantisk middag for 2 på Valentinsdag
En fræk Valentinsdag behøver ikke at være en dyr omgang, som absolut skal holdes på en af Danmarks bedste restauranter. Det vigtigste er den tosomhed, som I som par kan nyde sammen, og dette kan sagtens klares hjemme i stuen.
Så inviter din partner på en romantisk hjemmelavet middag, hvor du virkelig kan imponere med dine kulinariske evner ved at servere en lækker 3-retters menu. Skab den helt rette stemning ved middagsbordet ved at bruge en masse levende lys, som giver et romantisk skær, mens I spiser.
Og selvom I ikke fejrer kærlighedens dag på restaurant er det alligevel en god idé at gøre lidt ud af jer selv i dagens anledning. Tag noget lækkert tøj på, hvor I føler jer sexet, og gør noget ud af jer selv. På den måde viser I hinanden, at dette er en helt speciel aften, hvor I begge har lyst til at se velklædte og smukke ud for hinanden. Når middagen er klar, I begge er stadset ud, er I helt klar til en sensuel aften i kærlighedens tegn.
2. Romantisk massage
Efter I har nydt en romantisk middag, hvor I har sendt frække blikke til hinanden over middagsbordet, kan du forføre din date med en romantisk massage i soveværelset. Det er en super-erotisk oplevelse at give sin partner en kropsmassage, og I skal blot have en god massageolie, så er I klar. Husk på, at glidecreme kan bruges til massageolie, og en god glidecreme kan selvfølgelig også bruges, hvis/når massagen fører til mere.
Sørg for at sætte den rette stemning i soveværelset med levende lys og romantisk musik. Og selvom det er dyrt i disse tider, er det vigtigt at skrue godt op for varmen. Klæd hinanden af og giv din partner bind for øjnene. På den måde kan din partner fokusere fuldt på din massage. Hæld massageolie ud over din partners krop og smør lidt på hænderne, og masser først ryg, nakke og arme. Det er et fantastisk forspil, og efter et stykke tid kan du begynde at massere de mere erogene zoner for virkelig at skabe den helt rette frække stemning.
3. Få hed sex med naturlige kosttilskud
En romantisk middag og fræk massage kan let føre til sex. For at få en ekstra god stemning i soveværelset kan I overveje at overraske hinanden ved, at I begge tager naturlige potenspiller - der både kan fås til mænd og kvinder. Til manden kan vi anbefale Viaman Viper Pro-potenspiller, der indeholder zink, selen og koffein, der bidrager til en forbedret erektion samt til at give et energi-boost. Til kvinden kan vi anbefale ViaHer Pro, der er potenspiller specielt udviklet til kvinder, som indeholder gingko biloba, ingefær, humle og B2-vitamin, som kan bidrage til at give din sexlyst og energi et boost. Begge tilskud skal tages 30 minutter før samleje, og I kan med fordel tage hver jeres potenspille under den romantiske massage. På den måde kan I få et naturligt boost til sexlyst og energi, der kan gøre selv Duracell-kaninerne misundelige.
4. Rollespil/leg
Hvis I vil gøre stemningen endnu frækkere, kan I eksperimentere med sexlegetøj i soveværelset. Det kan være alt fra håndjern, dildoer, bind for øjnene - ja, det er faktisk kun fantasien og jeres egne personlige grænser, der sætter grænsen. Alternativt kan I kaste jer ud i rollespil, hvor I klæder jer ud som og lever jer ind i rollerne som politimand, stuepige, sygeplejerske eller noget helt fjerde. Og hvis I har mod på det, og tror fuldt ud på hinanden, kan I optage jer selv, mens I leger - selvfølgelig kun hvis begge parter er med på den og ingen føler sig presset til det.
5. Godnatlæsning/putning
Efter en vellykket aften med en god middag, hvor I har kigget hinanden forførende i øjnene, sex og lyst er det tid til at ‘varme lidt ned’ i sengen for at vise, at I virkelig elsker hinanden. Det kan gøres på mange forskellige måder. En god idé er at putte/ligge tæt i ske, mens I taler sammen. Her er det vigtigt, at der ikke går hverdag og leverpostej i den igen. Lad være med at tale om børn, arbejde eller hvem der skal tage opvasken. Tal om og hav fokus på hinanden, det er trods alt jer to, der skal tilbringe kvalitetstid sammen denne Valentinsdag.
Et andet godt råd er at læse højt for hinanden. Det kan blandet andet være erotiske bøger eller noveller. Det behøver ikke at føre til noget vildt, men den frække litteratur kan sagtens føre til, at I får lyst til hinanden igen, selvom I har været i gang hele aftenen.
Størst af alt er kærligheden
Med alle disse råd i baghånden kan I uden tvivl give jer selv de bedste forudsætninger for at få en uforglemmelig date i kærlighedens navn. Men uanset hvad I vælger at lave på Valentinsdag, er det vigtigste, at I tilbringer tid sammen og plejer jeres parforhold - for vi skal ikke glemme, at størst af alt er kærligheden, og ligesom vi skal pleje vores krop for at få et langt, sundt og lykkeligt liv, skal jeres forhold også plejes for, at I kan få et langt og lykkeligt parforhold.